
Dato:
IT-stærk økonomikonsulent med passion for kunder
Kom og bliv en del af vores team ved Dynalogic! Vi har travlt og derfor søger vi en økonomikonsulent, som vil være med til at servicere vores kunder. Har du et økonomisk mindset, gerne med erfaring indenfor alle aspekter af bogholderiet, samt en åben og serviceminded personlighed? Så er du lige den vi søger.
Hjælp vores kunder med økonomistyring og optimering
I rollen som økonomikonsulent hos Dynalogic får du ansvar for en kundeportefølje inden for små og mellemstore virksomheder. Du bliver faglig sparringspartner for kunderne og den der sikrer, at deres forespørgsler håndteres korrekt. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed og kvalitet, samtidig med at de har stort fokus på kundeservice.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
• Rådgivning omkring optimering af kundernes økonomisystem
• Nye øjne på deres nuværende forretningsgange og processer
• Forbedre økonomifunktioner
Du vil komme til at arbejde sammen med mere end 20 kollegaer på vores kontor i Thisted.
Med disse kompetencer er du ét skridt foran
Vi søger en kollega, der først og fremmest brænder for at arbejde med kunder. Du har flere års erfaring med bogholderi A-Z, samt opgaver som beskrevet ovenfor – gerne fra en controller-funktion, revision, eller konsulentbranchen, idet du får din egen kundeportefølje. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, struktureret og proaktivt. Du skal have lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt samt være omstillingsparat.
Det er en klar fordel, såfremt at du har erfaring med flere forskellige økonomisystemer, er rutineret bruger af Excel og har flair for IT.
Vi tilbyder dig:
• En stilling med selvstændigt ansvar
• At blive en del af en ambitiøs virksomhed i vækst
• En sund og professionel organisation med dygtige kollegaer omkring dig
• Løn efter kvalifikationer og overskudsdeling samt pensionsordning og sundhedsforsikring
• Frokostordning
Hvis du er interesseret eller har yderligere spørgsmål?
Vi gennemgår ansøgninger løbende og du opfordres derfor til at sende din ansøgning og CV til: job@dynalogic.dk
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte COO Thomas Sørensen på mail og høre mere.
Du kan skrive til ham på: ts@dynalogic.dk
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Kontakt Thomas hvis du har spørgsmål til stillingen.
Thomas Sørensen, COO
Mail: ts@dynalogic.dk
Telefon: +45 96 190 190
Om Dynalogic A/S:
Dynalogic er en del af 9altitudes, som er en international, proaktiv forløber inden for teknologi og procesoptimering.
I dag er 9altitudes aktive i 6 lande i Europa (Holland, Belgien, Danmark, Slovenien, Portugal og Frankrig). Med mere end 700 ansatte har vi ekspertise inden for flere domæner såsom MS Dynamics ERP og CRM, Sharepoint, BI, Data- og Dokumenthåndtering, PTC, PLM, BC og Experlogix.
9altitudes Danmark består af de 4 tidligere virksomheder: Dynalogic, Optimate, Bredana Solutions og Econocap.
Hver virksomhed har mange års erfaring inden for sit eget kerneområde, der tilsammen kan tilbyde kunderne en bred produktpalette.
I Danmark er der ca. 180 medarbejdere fordelt på kontorerne i Thisted, Vejle, Aarhus, Esbjerg, Hørsholm, Kolding, Odense, Sønderborg og Aalborg.