Dato:
Produktions- og logistikkonsulent
Brænder du for at arbejde med kunder og optimere processer i virksomheder med produktion, handel og logistik?
Vi søger en dygtig og engageret produktions/logistik-konsulent, der kan levere førsteklasses service til vores Microsoft Dynamics 365 Business Central kunder og samtidig være med til at styrke vores dynamiske team.
Vi tilbyder en jordnær arbejdsplads med et godt kollegaskab, hvor medarbejderne har en høj anciennitet, og hvor der er fokus på fleksibilitet og kollegialt samarbejde. Du vil blive en del af et team på 22 kollegaer, som beskæftiger sig med både konsulentarbejde og udvikling inden for Dynamics 365 BC. Vores kunder er mellemstore virksomheder inden for handel, logistik og produktion.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
- Rådgivning og analyse om optimering af kundernes processer.
- Opsætning og implementering.
- Support og rådgivning.
Dine kompetencer
- Du kan se dig selv i rollen som rådgiver og konsulent.
- Har erfaring med produktion, logistik eller supply chain.
- Har flere års erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central / NAV – som konsulent eller som superbruger i en virksomhed.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar – da du får ansvar for egen kundeportofølge.
- Er initiativrig og struktureret.
Vi tilbyder
- Et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling indenfor konsulentbranchen.
- En stilling med stort selvstændigt ansvar.
- Et miljø hvor sparring med kollegerne er en naturlig del af hverdagen.
- Et kontor med en uformel omgangstone og et socialt miljø.
Hvis du har den rette kombination af faglige kvalifikationer og personlige egenskaber, og du ønsker at blive en del af et dedikeret team, så opfordrer vi dig til at ansøge om stillingen. Send din ansøgning og CV til job@dynalogic.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at ringe til Thomas Sørensen på +45 40 19 95 11.
Om Dynalogic A/S:
I dag er Dynalogic blevet en del 9altitudes-familien.
9altitudes er en international proaktiv forløber inden for teknologi og procesoptimering med kontorer i Danmark, Holland, Belgien, Slovenien og Frankrig. Med flere end 750 medarbejdere har vi en ekspertise inden for forskellige kerneområder, herunder MS Dynamics ERP og CRM, BI, BC og PLM.
9altitudes Danmark består af de 4 tidligere virksomheder: Dynalogic, Optimate, Bredana Solutions og Econocap. Hver virksomhed har mange års erfaring inden for sit eget kerneområde, der tilsammen kan tilbyde kunderne en bred produktpalette.
I Danmark er der ca. 180 medarbejdere fordelt på kontorerne i Thisted, Vejle, Aarhus, Esbjerg, Hørsholm, Kolding, Odense, Sønderborg og Aalborg.