Mayflower
MobileSales giver rum til stor vækst og større kundetilfredshed
Med MobileSales, har en af Danmarks største grossister af strikkegarn, opnået en meget mere effektiv salgsproces, hvor både sælgere og kunder oplever de konkrete fordele, i form af sparet tid og hurtigere leverancer.
Mayflower leverer strikkegarn til en lang række specialbutikker landet over, samt de største super-markeder i Danmark. Siden 2007, er omsætningen fordoblet, og i dag afsendes der mere end 1 ton garn hver eneste dag fra virksomheden i Brønderslev.
Med en tæt kontakt til kunderne, og hyppige besøg i butikkerne, er det vigtigt at ordreoptagelsen fungerer effektivt og sikkert, og med den kraftige vækst, gik John Svendsen, der er indehaver af Mayflower, på jagt efter en løsning, der kunne forbedre processen.
”Før vi fik MobileSales, indtastede vi alle ordrer manuelt i C5, efter at de var sendt ind til hovedkontoret via telefax. Det gav en masse ekstraarbejde, og mulighed for fejl”, siger John Svendsen, der også beretter hvordan især ordrer optaget på messer, gav anledning til en stor arbejdsmængde og en pukkel af ordrer, der efterfølgende skulle behandles.
Det var faktisk netop håndteringen i forbindelse med messerne, der for alvor fik os til at gå på jagt efter et værktøj til ordreregistrering, og i vores søgen, fandt vi MobileSales fra dynalogic” siger John Svendsen.Efter en meget kort implemente-ringsperiode, har MobileSales siden den 12. januar 2013, erstattet ordreblok og kuglepen, og givet massive forbedringer, i form af besparelser internt i virksomheden, men også en meget hurtigere leveringstid til kunderne, både i forbindelse med messer, og i den daglige handel.
”Tidligere, var der altid minimum 1 dags forsinkelser på leverancerne, fordi ordren først skulle modtages på fax, og derefter behandles manuelt. I dag går ordren direkte igennem til vores C5 løsning fra MobileSales app’en, og kunden har ofte varen dagen efter at vores sælger har besøgt butikken”, udtaler John Svendsen, og fortsætter ”Især spidsbelastningssituationen omkring messer er blevet meget forbedret. Nu kan vi i samme takt, som vi optager ordrerne på messen, hjemme på virksomheden behandle dem og afsende varerne. I nogle tilfælde allerede samme weekend som messen foregår. Det er en meget stor forbedring, og vores kunder er meget imponerede” siger en tilfreds John Svendsen, der også påpeger, hvor let det har været at oplære medarbejderne i løsningen. ”Trods lidt naturlig skepsis mod noget nyt, har vores medarbejdere taget godt imod MobileSales, og i dag er der meget stor tilfredshed over hele linjen”.
“...I dag går ordren direkte igennem til vores C5 løsning fra MobileSales app’en, og kunden har ofte varen dagen efter at vores sælger har besøgt butikken...”
En af de ting, der også har imponeret John Svendsen, er hvor enkelt det er for medarbejderne at lære løsningen at kende og siger ”MobileSales er effektivt, og giver vore sælgere al den information de behøver i salgssituationen, men det er samtidig også utrolig enkelt, hvilket giver en meget kort indlæringsperiode for nye medarbejdere. Faktisk skal der kun 2 timers indlæring til, for at en ny medarbejder kan betjene systemet 100 procent”. Implementeringen af MobileSales, har givet Mayflower en række helt konkrete fordele, som i dag placerer dem i front indenfor deres felt.
- Der spares dagligt næsten en halv dags arbejde med at genindtaste ordrer, der før blev modtaget på telefax
- I salgssituationen har sælgeren alle relevante informationer til rådighed, så dialogen med kunder bliver bedre og mere meningsfyldt
- Kunderne oplever en hurtigere respons, og nu er varerne ofte afsendt ganske få timer efter besøget i butikken
- Med en helt igennem elektronisk proces, fra ordreoptagelse til pluk og afsendelse, er tidsforbruget minimalt, og kundeoplevelsen i top
MobileSales vil også i årene fremover, være en hovedhjørnesten i Mayflowers IT-løsning, og er allerede nu, under et år efter implementeringen, en uundværlig del af medarbejdernes hverdag.
Læs mere på: www.mayflower.dk
-
mobilesales factsheet
Optimer dit salg med mobilesales, og få en enkel, effektiv og sikker ordreoptagelse fra dine sælgere i marken
Læs mere
Bliv ringet op
… og hør om dine muligheder for en optimering eller et skifte af økonomisystem.