Microsoft Dynamics 365
Der sker en hel del i Dynamics NAV verdenen i de kommende måneder. Microsoft lancerer nye markante versioner af NAV. Dette markante teknologiske skridt er noget du skal tage højde for i din ERP-strategi.
Vi gennemgår her, hvad der kommer til at ske i de kommende versioner.
Den 1. december 2017 bliver Dynamics NAV 2018 frigivet. Og i foråret 2018 bliver Dynamics 365 frigivet i Danmark og 13 andre lande.
Fra NAV til 365
Der er og har været en del navneforvirring omkring Microsoft Dynamics NAV. Microsoft mangler stadig at melde ud mht. endeligt navn og priser på den nye løsning.
Vi vil her forsøge at skabe overblik som det ser ud pt.
Microsoft er i færd med at etablere et nyt produktnavn i markedet: ”Dynamics 365”. Det vil i sidste ende erstatte ”Dynamics NAV”-navnet, som på et tidspunkt vil udgå.
Ovenstående model viser, hvordan Microsoft gerne vil anvende 365-navnet for deres Cloud-løsning, og NAV-navnet for deres On-Premise-løsning.
Cloud løsningen afvikles i Microsofts datacenter, og betyder du køber dig ind i en eksisterende kapacitet. On-Premise er installeret på en server og er dedikeret til dig. Det kan være din egen server eller i et hosting center.
NAV 2017
I skrivende stund hedder den sidste nye version i Danmark ”NAV 2017”.
Den tilsvarende løsning i skyen har navnet: ”Dynamics 365 for Financials and Operations Business Edition”, og den er kun frigivet i USA, Canada og UK.
I dag er Dynamics NAV og Dynamics 365 den samme løsning – de afvikles blot i 2 forskellige miljøer. Den bagvedliggende kode er grundlæggende den samme.
NAV 2018
Når vi kommer til 1. december 2017, frigiver Microsoft den næste version, som vil hedde Dynamics NAV 2018.
Vi må vente til foråret 2018 med lanceringen af Dynamics 365.
"Dynamics 365"
Til foråret kommer så den næste store frigivelse, som pt. har arbejdsnavnet ”Tenerife” hos Microsoft. Det endelige navn er, som skrevet ovenfor, ikke helt på plads fra Microsoft's side. Hvad vi ved nu er, at den (måske) kommer til at hedde ”Dynamics 365”, men at den med sikkerhed bliver frigivet i skyen i Danmark og 13 andre.
På et senere tidspunkt vil Dynamics 365 Tenerife erstatte Dynamics NAV 2018 som on-premise-løsning, og NAV-navnet nok vil udgå. Men det er mest en navneleg i Microsoft's marketingafdeling. Den grundlæggende kode er den samme i Dynamics NAV og Dynamics 365.
Som kunde på Microsoft Dynamics NAV skal du ikke lægge for meget i, om det hedder NAV eller 365. Den helt store forskel bliver frigivelsen, der kommer i skyen til foråret som Dynamics 365 og senere on-premise.
Vil du høre mere når der kommer nyt omkring den spændende lancering til foråret og generelt omkring nyt i branchen?
Så skriv dig op til vores nyhedsbrev nedenfor.
Kunne du tænke dig at høre mere om Dynamics 365? Kontakt os for et uforpligtende møde.
-
Welcome to Microsoft Dynamics 365
-
Erfaring, der gør en forskel
Konsulenterne hos Dynalogic er specialister i Dynamics NAV, og vi har alle i gennemsnit mere end 15 års erfaring med implementering af succesfulde IT løsninger.
Vi arbejder til stadighed med:
- At skabe og vedligeholde langvarige tillidsfulde kunderelationer
- At sikre at vore IT løsninger altid er værdiskabende for vores kunder
- At sikre en professionel implementering - vi følger altid leverancen ”helt i mål”
- At sikre at vi til stadighed har markedet mest kompetente og veluddannede medarbejdere.
Bliv ringet op
… og hør om dine muligheder for en optimering eller et skifte af økonomisystem.